Hvad er en testimonial video? En testimonial video er et stykke videoindhold der ofte bruges til branding eller reklame. Den indeholder et udsagn (Deraf navnet), som ikke kommer fra virksomheden selv. Derfor adskiller den sig altså også fra en branding video, selvom de to har det samme formål i sidste ende. Videoens vigtigste opgave er at formidle den tilfredshed som kunden har. Det er derfor ikke denne type videos første prioritet at skabe wow-effekt, men i stedet give ro til at man kan koncentrere sig om det menneske der fortæller. Jeg sørger altid for at gøre testimonials til et stilrent produkt der udstråler passion og professionalisme.

En testimonial video kan vise sig at være en rigtig god investering for de fleste virksomheder i dag. Forbrugerne i dag har mere og mere at sige hvilket også ses på de mange muligheder for at give anmeldelser og feedback på den service man leverer. Dette har også haft en betydning for måden forbrugere og samarbejdspartnere agerer når der skal træffes en beslutning om køb. Social proof er både en ting der er i spil i forhold til almene forbrugere, men også noget der er relevant at have i tankerne når man skal profilere sin virksomhed til mulige samarbejdspartnere. 

En testimonial video virker super godt da anbefalingen ikke kommer fra jer selv men jeres tilfredse kunder. Det siger utrolig meget om en virksomhed at deres kunder har lyst til at bruge tiden på at give jer nogle rosende ord. Når jeg producerer testimonial videoer er det meget vigtigt for mig, at der er ro og plads omkring den der bliver interviewet. Der skal være plads til at man kan få uddybet sine spørgsmål og vi husker altid at det er mennesker vi arbejder med. Selvom denne type video ofte er præget af meget snak, så er det også vigtigt at bryde billedet og give videoen kant. Dette gøres eksempelvis med close-up shots af produkter, præsentation af locations eller måske billeder behind the scenes.

Hvornår skal man bruge en testimonial video?

Denne type video kan bruges til mange forskellige ting. Jeg har set den blive brugt som indhold til en hjemmeside, hvor man eksempelvis har præsenteret tidligere cases. Her er en video et rigtig godt supplement til en tekst der beskriver den proces man har fulgt og hvilket output det skabte. Jeg har også ofte set videoen til brug i online markedsføring. Dette har eksempelvis været som en del af et retargeting flow på facebook, hvor en virksomhed gerne ville skabe social proof overfor tidligere besøgende på hjemmesiden.

Generelt set er en testimonial video som så meget andet et fleksibelt stykke indhold der er godt at have i baghånden når kunder skal overbevises eller nye medarbejdere skal tiltrækkes. Vil du gerne vide mere om hvordan denne type video kan skabe værdi for jeres virksomhed, så tøv ikke med at kontakte mig.

Vil du høre mere?

Så er du meget velkommen til at kontakte mig.

Instruktionsvideo

Læs mere